MikilvŠgir s÷gulegir atbur­ir
frß 1600 til 2000

Svartur texti eru ßt÷k og strÝ­ fj÷gurra alda en
rau­ur texti eru mikilvŠg ßrt÷l Ý ═slandss÷gunni

1602-1855 EinokunartÝmabili­ sÝ­ara.

1611-1613 KalmarstrÝ­i­; Danm÷rk gegn SvÝ■jˇ­.

1618-1648 ŮrjßtÝu ßra strÝ­i­; mˇtmŠlendarÝki gegn ka■ˇlikkarÝkjum.

1643-1645 Ůorsteinsson strÝ­i­; Danm÷rk gegn SvÝ■jˇ­ og Hollandi.

1657-1658 SŠnskastrÝ­i­ fyrra; Danm÷rk gegn SvÝ■jˇ­.

1658-1660 SŠnskastrÝ­i­ seinna; Danm÷rk gegn SvÝ■jˇ­.

1660 Erf­aeinveldi l÷gleitt Ý Danm÷rku.

1662 Kˇpavogssamningurinn, ═sland afsalar sÚr sjßlfstŠ­i og felur Danakonungi alrŠ­isvald eins og ÷nnur landsvŠ­i Danakonungs.

1654-85 Ofsˇknir gegn g÷ldrum, galdrabrennur.

1675-1679 SkßnskastrÝ­i­; Danm÷rk gegn SvÝ■jˇ­.

1683 Breytingar ß stjˇrnarhßttum, amtmanns- og landfˇgetaembŠtti komi­ ß.

1703 Fyrsta manntal ß ═slandi.

1700-1720 Nor­urlandastrÝ­i­ mikla; Danm÷rk gegn SvÝ■jˇ­.

1751-1770 I­na­arstofnanir reistar og starfrŠktar eftir umbˇtatill÷gum Sk˙la landfˇgeta.

1788 StrÝ­ vi­ SvÝ■jˇ­; Danm÷rk gegn SvÝ■jˇ­.

1783-85 Mˇ­uhar­indin.

1787 Rřmka­ um verslunarh÷ftin.

1800 Upphaf rˇmantÝsku stefnunnar Ý Evrˇpu.

1800-1813 NapˇleonstrÝ­in; Danm÷rk og Frakkland gegn Bretlandi, SvÝ■jˇ­, Pr˙sslandi og Ůřskalandi.

1809 J÷rundur hundadagakonungur (J÷rgen J÷rgensen) rŠnir v÷ldum ß ═slandi og stjˇrnar Ý tŠpt eitt ßr. FŠrir ═slandi skammlÝft sjßlfstŠ­i yfir sumari­.

1814 Noregur gengur ˙r rÝkjasambandi vi­ Danm÷rku og endar ß ■vÝ a­ ganga Ý rÝkjasamband vi­ SvÝ■jˇ­.

1845 Al■ingi endurreist Ý ReykjavÝk.

1848-1850 SlÚsvÝkur-HolsteinstrÝ­i­ fyrra / Ůriggja ßra strÝ­i­; Danm÷rk gegn Ůřskalandi og Pr˙sslandi.

1851 Ůjˇ­fundurinn um stjˇrnskipan ═slands, haldinn Ý ReykjavÝk.

1855 Verslunarh÷ftin afnumin.

1863-1864 SlÚsvÝkur-HolsteinstrÝ­i­ seinna / StrÝ­i­ 1864; Danm÷rk gegn Pr˙sslandi, AusturrÝki og Ůřskalandi.

1871 St÷­ul÷gin sett ß ■ingi Dana.

1873 Stofna­ landsh÷f­ingjaembŠtti.

1874 Sett stjˇrnskipunarl÷g, Al■ingi fŠr l÷ggjafarvald og fjßrveitingavald.

1870-1900 Fˇlksflutningarnir miklu frß ═slandi til AmerÝku, tŠpur ■ri­jungur ■jˇ­arinnar flyst til Kanada og BandarÝkjanna.

1904-1918 HeimastjˇrnartÝmabili­.

1914-1918 Heimsstyrj÷ldin fyrri; Bandamenn, ■.e. Bretar, Frakkar, Kanadamenn, BandarÝkjamenn, Belgar, Hollendingar, ═talir, R˙ssar, Serbar, ┴stralir og Nřsjßlendingar gegn Mi­veldunum, ■.e. Ůjˇ­verjum, AusturrÝkism÷nnum-Ungverjum, B˙lg÷rum og Tyrkjum;

1918 ═sland fullvalda rÝki.

1936-1939 SpŠnska borgarastrÝ­i­; Ůjˇ­ernissinnar/Uppreisnarmenn, ■.e. herinn, hŠgrisinnar og ka■ˇlska kirkjan ßsamt ■řskum nasistum og Ýt÷lskum fasistum "sjßlfbo­ali­um" gegn Lř­veldissinnum, ■.e. lř­veldissinnar, komm˙nistar, sˇsÝalistar, anarkistar (stjˇrnleysingjar), Katalanar, Baskar og kirkjuandstŠ­ingar ßsamt evrˇpskum vinstrisinnum og Švintřram÷nnum me­ herna­ara­sto­ frß StalÝn.

1939-1940 VetrarstrÝ­i­; Finnar ßsamt norrŠnum sjßlfbo­ali­um gegn innrßs R˙ssa.

1940 Danm÷rk og Noregur hernumin af Ůjˇ­verjum og ═sland af Bretum og sÝ­ar BandarÝkjam÷nnum.

1939-1945 Heimsstyrj÷ldin sÝ­ari; Bandamenn, ■.e. Bretar, Frakkar, R˙ssar, Nor­menn, Hollendingar, Belgar, Kanadamenn, BandarÝkjamenn, ┴stralir, Nřsjßlendingar og KÝnverjar gegn M÷ndulveldunum, ■.e. Ůjˇ­verjum, ═t÷lum, Ungverjum, R˙menum, Krˇ÷tum og Jap÷num ßsamt sjßlfbo­ali­um frß hernumdu l÷ndunum, sÚrstaklega frß Danm÷rku og Noregi Ý Waffen SS.

1944 ═sland sjßlfstŠtt rÝki, endurreisir lř­veldi­.

1949 ═sland gengur Ý Atlantshafsbandalagi­ (NATO).

1950-1953 KˇreustrÝ­i­; komm˙nistastjˇrn Nor­ur-Kˇreu og KÝnverjar me­ herna­ara­sto­ SovÚtmanna gegn Su­ur-Kˇreub˙um, BandarÝkjam÷nnum og herjum Sameinu­u ■jˇ­anna (Bretland, Kanada, ┴stralÝa, Nřja Sjßland, Grikkir, BelgÝa, KˇlombÝa, E■ݡpÝa, Frakkland, Holland, L˙xemborg, Filippseyjar, Su­ur-AfrÝka, TŠland, Tyrkland, Danm÷rk, Noregur, SvÝ■jˇ­, ═talÝa og Indland).

1957-1975 VÝetnamstrÝ­i­ seinna; Su­ur-VÝetnamar og BandarÝkjamenn gegn Nor­ur-VÝetn÷mum, vinstrisinnu­um VÝet Kong-skŠruli­um me­ herna­ara­sto­ KÝnverja og SovÚtmanna.

1970-1982 RhˇdesÝustrÝ­i­; stjˇrn bresks minnihluta gegn innfŠddum afrÝskum skŠruli­um.

1945-1990 Kalda strÝ­i­; Vesturl÷ndin og NATO-bandalagi­, ■.e. BandarÝkjamenn, Kanadamenn, Bretar, Frakkar, Vestur-Ůjˇ­verjar, Nor­menn, ═slendingar, Danir, Hollendingar, Belgar, L˙xemborgarar, ═talir, Port˙galar, Grikkir, Tyrkir og fleiri rÝki gegn komm˙nistum og Varsjßr-bandalaginu, ■.e. SovÚtmenn (R˙ssar), Austur-Ůjˇ­verjar, Pˇlverjar, TÚkkˇslˇvakar, Ungverjar, R˙menar og B˙lgarir.

1991 PersaflˇastrÝ­i­; Vesturl÷nd ßsamt Kuwait og Saudi-ArabÝu gegn ═r÷kum til a­ frelsa Kuwait og tryggja ÷ruggan a­gang a­ olÝulindunum Ý Persaflˇanum.

1994-1996 BosnÝustrÝ­i­; Serbar, Krˇatar og BosnÝu-M˙slimar berjast hver gegn ÷­rum; fri­argŠsluli­ NATO stillir a­ lokum til fri­ar Ý BosnÝu.

1999 Loftßrßrßsir NATO ß J˙gˇslavÝu til a­ ■vinga fram fri­ Ý Kosovo ■ar sem J˙gˇslavar/Serbar berjast gegn Alb÷nskum skŠruli­um.

 

═slenskir hermenn,
Ý tÝmar÷­:

1600-1700

1700-1800

1800-1900

1900-2000

2000-2100

Vestur-═slendingar Ý Kanada- og BandarÝkjaher 1914-18 og 1939-45

═slenskir fri­argŠsluli­ar

Heimavarnarli­ Vestmannaeyja 1855-69

LÝfvar­asveit J°rgen J°rgensens 1809

MikilvŠgir s÷gulegir atbur­ir frß 1600 til 2000

═slenskir hermenn:
oft er hermanns ÷r­ug gangan

Tign og hlutverk

Herskipulag