Vestur-═slendingar Ý Kanada- og BandarÝkjaher 1914-18 og 1939-45

┴ ßrunum 1870-1910 flutti tŠplega ■ri­jungur ■jˇ­arinnar frß ═slandi og til nřrra heimkynna Ý Vesturheimi. Eftir nokkurt flakk settist fj÷lmennasti hˇpurinn a­ lokum a­ ß su­vesturstr÷nd Winnepegvatns Ý Kanada og stofna­i ■ar nřlendu sem ■eir k÷llu­u Nřja ═sland. ═ dag er nřlendan hluti af fylkinu Manitoba sem og fˇlki­ sem hana břr. ═ upphafi bjuggu Ý nřlendunni einungis ═slendingar og IndÝßnar af Ojibwa (Chippewa, Anishinabi) og Cree ■jˇ­erni. Seinna fluttu ■anga­ innflytjendur frß ┌kraÝnu og Pˇllandi sem l÷g­u sitt Ý ■a­ samfÚlag sem Ý dag byggir Nřja ═sland.

═ upphafi var Kanada bresk nřlenda sem eftir sjßlfstŠ­i hÚlt konungssambandi vi­ Bretland. Ůa­ samband olli ■vÝ a­ er Fyrri og sÝ­ar Seinni heimsstyrj÷ldin braust ˙t 1914 og 1939, ■ß var Kanada ■ar af lei­andi kn˙i­ til ■ßttt÷ku Ý strÝ­inu vi­ hli­ Bretlands. HervŠ­ing Kanada 1914 olli ■vÝ a­ ═slendingar ■urftu Ý fyrsta sinn Ý s÷gunni a­ gegna her■jˇnustu eins og allir a­rir ■egnar rÝkisins.

SamkvŠmt Minningarriti Ýslenzkra hermanna 1914-1918 (1923) ßttu ═slendingarnir upphaflega a­ gegna her■jˇnustu saman me­ ÷­rum Skandin÷vum Ý 223. herdeild (223. Division) og sÝ­ar einnig Ý 197. herdeild (197. Division). Ůa­ fyrirkomulag var hins vegar aflagt og voru ═slendingarnir dreif­ir um allan kanadÝska herinn eins og a­rir innflytjendur. 223. herdeild var­ samt sem ß­ur s˙ deild sem flestir ═slendinganna gegndu her■jˇnustu Ý.

Samanlag­ur fj÷ldi ═slendinga Ý herjum beggja landa 1914-18 var 1.303 karlar og konur. ═ kanadÝska hernum voru 989 (79%) ═slendingar og 256 (21%) Ý bandarÝska hernum. Um afganginn, 58 manns, er ekkert vita­ anna­ en a­ n÷fn ■eirra voru Ýslensk.

Af ■eim 1.245 sem upplřsingar hafa fengist um, er vita­ a­ 391 (31%) ■eirra voru fŠddir ß ═slandi, 456 (37%) Ý Kanada og 304 (24%) Ý BandarÝkjunum. Um 94 er ekki vita­ um fŠ­ingarsta­.

Af ■essum 1.245 einstaklingum komust 1.101 (88%) lÝfs af en 144 (12%) lÚtust af eftirt÷ldum ßstŠ­um. ┴ vÝgv÷llunum fÚllu 92 en 19 dˇu sÝ­ar af sßrum sÝnum ß sj˙krah˙si og gefur ■a­ heildarmannfall Ý bard÷gum 111 manns e­a tŠp 9%. 27 karlar og 1 hj˙krunarkona lÚtust ˙r sj˙kdˇmum 2 dˇu af slysum og 2 voru skrß­ir třndir. 207 (17%) sŠr­ust en lif­u af og 10 voru teknir til fanga af Ůjˇ­verjum. 128 (89%) ■eirra sem dˇu voru Ý Kanadaher en 16 (11%) Ý BandarÝkjaher.

Framganga ═slendinganna var s˙ a­ 27 voru sŠmdir hei­ursmerkjum fyrir hugprř­i og gˇ­a frammist÷­u og var 1 hj˙krunarkona sŠmd Š­sta hei­ursmerki fyrir yfirstjˇrn ß sj˙krah˙si bak vi­ vÝglÝnuna. 26 voru yfirforingjar (Commissioned Officers) og 59 undirforingjar (Non-Commissioned Officers).

Til a­ lÝkna sŠr­um voru 4 Ýslenskir lŠknar, 3 Ý Kanadaher og 1 Ý BandarÝkjaher, og 14 hj˙krunarkonur, 8 Ý Kanadaher og 6 Ý BandarÝkjaher.

Langflestir ═slendinganna ger­ust hermenn af frjßlsum vilja. A­alßstŠ­ur flestra ■eirra fyrir her■jˇnustunni voru ekki sprottnar af hugsjˇnum e­a sÚrstakri hollustu vi­ Kanada, heldur voru draumar um Švintřri Ý stuttan tÝma helsti ßhrifavaldurinn. Kanadastjˇrn haf­i Ý ßrˇ­ri sÝnum fyrir ■vÝ a­ fß menn til a­ gegna her■jˇnustu sagt a­ strÝ­i­ mundi a­eins standa Ý stuttan tÝma. Metna­ur, drenglyndi og skyldurŠkni eru ßstŠ­ur sem rˇmantÝskir frŠ­imenn nefna til s÷gunnar. ┴n efa hefur ■jˇ­arstolti­ eitthva­ spila­ inn Ý var­andi ■ß sta­reynd a­ 223. herdeild var Ý upphafi eyrnamerkt sem sÚr skandinavÝsk eining. Jar­bundnari og raunsŠrri skřringar hafa hins vegar varpa­ nřju ljˇsi ß ■essa g÷mlu s÷gusko­un. Miki­ atvinnuleysi var ß ■essum ßrum Ý Kanada og var hermennskan eina atvinnan sem Ý bo­i var enda 69% Ýslensku hermannanna verkamenn. FramtÝ­arhorfur voru ■vÝ ekki bjartar fyrir ungt fˇlk Ý Kanada.

═slenska samfÚlagi­ Ý Kanada slapp ekki frß her■jˇnustunni frekar en ÷nnur ■jˇ­arbrot ß ■essum ˇfri­arßrum enda ˇa­skiljanlegur og ˇa­greinanlegur hluti af hinu kanadÝska rÝkjasambandi, sem einnig var tengt breska konungsdŠminu. Ëvinir hins metna­argjarna breska heimsveldis voru ■ar af lei­andi sjßlfkrafa ˇvinir Ýslensku innflytjendanna sem n˙ voru ■egnar KanadarÝkis. ═sland undir nřlendustjˇrn Dana var aftur ß mˇti a­greinanleg eining sem langt fram eftir ÷ldum var landfrŠ­ilega einangra­ landsvŠ­i sem enga a­ra ˇvini ßtti en sjßlfa sig. Ůa­ var ekki fyrr en sjˇrŠningjar frß Mi­jar­arhafsstr÷ndum Nor­ur AfrÝku fˇru einst÷ku sinnum a­ sigla hinga­ nor­ur eftir til a­ rŠna, drepa og handsama fˇlk til a­ selja mannsali, a­ ═slendingar eignu­ust sŠmilega skřrt afmarka­an sameiginlegan ˇvin. S˙ tßknmynd var hins vegar ekki lÝfsseig enda rßnsfer­ir sjˇrŠningja hinga­ til lands sjaldgŠfar og stˇ­u einungis yfir Ý stuttan tÝma. ┴hrifanna frß henni gŠtti ■ˇ nokku­ lengi, sÚrstaklega ß ■eim svŠ­um sem rŠningjarnir h÷f­u komi­ vi­ ß.

Ůessi tilfinnanlegi skortur ß skřrt afm÷rku­um ytri ˇvin olli ■vÝ a­ landsmenn fengu aldrei tilfinningu fyrir ■÷rfum ß landv÷rnum af neinu tagi. Me­ fullveldi 1918 og sÝ­ar fullu sjßlfstŠ­i landsins 1944 ß tÝmum sterkrar ■jˇ­erniskenndar, var­ hugmyndin um hi­ hlutlausa og herlausa ═sland ˇmissandi ■ßttur Ý ■jˇ­ernishugmyndum landsmanna. ١ svo a­ sumir lei­togar landsins og helstu forkˇlfar Ý sjßlfstŠ­isbarßttunni ß bor­ vi­ Jˇn Sigur­sson, hef­u Ý skrifum sÝnum vi­ra­ hugmyndir um Ýslenskan her e­a einhvers konar landvarnarsveitir, ■ß ur­u n˙ samt ofan ß rˇmantÝskar og g÷fugar hugmyndir um fri­elskandi samfÚlag ˙ti ß mi­ju Nor­ur Atlantshafi. Hin nřja og djarfa tilraun til mˇtunar ■essa rˇmantÝska nřfrjßlsa samfÚlags voru allra gˇ­ra gjalda ver­ar. Veruleikinn var hins vegar allur annar og fengu ═slendingar nasa■efinn af ■vÝ Ý Fyrri heimsstyrj÷ldinni er Bretar komu sÚr hÚr upp minnihßttar a­st÷­u fyrir her sinn. Miskunnarlaus veruleiki Seinni heimsstyrjaldarinnar me­ hernßmi Breta og BandarÝkjanna ß landinu og eftirmßlar hennar, ger­u ■a­ a­ verkum a­ nau­syn reyndist ß a­ taka g÷mlu g÷fugu hugmyndirnar til endursko­unar. S˙ endursko­un var brřn og langt frß ■vÝ a­ vera sßrsaukalaus. Fallegir draumar eru alltaf ßkjˇsanlegri en kaldur raunveruleikinn en ß endanum er ■a­ raunveruleikinn sem rŠ­ur. ┴­ur hlutlausum rÝkjum var gert a­ velja tvŠr efnahagslegar og pˇlitÝskar andstŠ­ur sem Ý svok÷llu­u K÷ldu strÝ­i skiptu heiminum ß milli sÝn. Ůessar andstŠ­ur voru annars vegar Vesturl÷nd ■ar sem rÝkti kapÝtalÝskt hagkerfi og lř­rŠ­islegir stjˇrnarhŠttir, og hins vegar Austantjaldsl÷ndin sem a­hylltust komm˙nÝskt hagkerfi undir flokksrŠ­i eins flokks. ForysturÝki hvors a­ila um sig voru BandarÝkin fyrir Vesturl÷nd og SovÚtrÝkin fyrir AustantjaldsrÝkin. ┴ endanum bi­u AustantjaldsrÝkin ˇsigur s÷kum meingalla­s efnahagskerfis og brostinna vŠntinga ■egna sinna. Sumir hafa reyndar haft ß or­i a­ rÚttur a­ili hafi tapa­ Kalda strÝ­inu en rangur a­ili unni­ ■a­.

═sland var eitt ■essara landa sem neyddist til a­ velja hvoru megin ■a­ vildi standa. Landi­ var ekki lengur einangra­ ˙ti ß ballarhafi heldur lÝkt vi­ risastˇrt flugmˇ­urskip sem vŠri mikilvŠgur lykill a­ siglinga- og ßrßsarlei­um ß Nor­ur Atlantshafi milli meginlanda Evrˇpu og AmerÝku.

 

Heimildir

1923. Minningarrit Ýslenzkra hermanna, 1914-1918. Winnipeg: FÚlagi­ Jˇn Sigur­sson.

Gu­jˇn ArngrÝmsson. 1998. Anna­ ═sland: Gull÷ld Vestur-═slendinga Ý mßli og myndum. ReykjavÝk: Mßl og menning.

 

═slenskir hermenn,
Ý tÝmar÷­:

1600-1700

1700-1800

1800-1900

1900-2000

2000-2100

Vestur-═slendingar Ý Kanada- og BandarÝkjaher 1914-18 og 1939-45

═slenskir fri­argŠsluli­ar

Heimavarnarli­ Vestmannaeyja 1855-69

LÝfvar­asveit J°rgen J°rgensens 1809

MikilvŠgir s÷gulegir atbur­ir frß 1600 til 2000

═slenskir hermenn:
oft er hermanns ÷r­ug gangan

Tign og hlutverk

Herskipulag